Diverse stævner ‘72-’22

Stævner gennem tiderne

 

Paletten af korstævner spænder bredt med repertoire, der bevæger sig fra middelalderens toner forbi barokken, romantikken, gennem årtiernes musik og til vor tid. Igennem foreningens levetid er der genremæssigt blevet udvidet med nyere rytmisk musik både fra indland og udland.

Som eksempler på korstævner kan vi nævne: Mozarts Requiem, Big is Beautiful Tina Dickow, Barbershop, Unge dirigerer klassisk, Rytmisk ”Feinschmecker”, Tonefilmstræf, Cross-over-stævner, “Glasbjergene” - og mange flere ...

Der er stævner, der henvender sig til det store kor, og stævner, hvor der arbejdes med mindre grupper. Mange stævner er endvidere arrangeret i samarbejde med forskellige musikinstitutioner rundt om i landet, kendte solister, symfoniorkestre, festivaler og musikhuse.

 

Musse fortæller om de første Kor72-stævner

John Høybye - komponist og korleder

John Høybye har været instruktør på mange af Kor72’s stævner gennem årene. Han er et kendt navn i dansk og internationalt kormusikliv og har betydet meget som banebryder for den rytmiske kormusik i Danmark. Som komponist har John Høybye med forkærlighed bevæget sig i grænselandet mellem klassisk og rytmisk musik. Herhjemme kender vi mange af hans kompositioner, og særligt værket “Glasbjerge” er nok kendt af mange Kor72-medlemmer.

 
 

Søren Sko - musiker

Kor72 har gennem de sidste 10 år haft projekt ‘Syng med de store’ i samarbejde med Aarhus Musikhus. Her samles et stort Kor72-kor under Jens Johansens instruktion og laver koncert med forskellige rytmiske solister. Gennem tiden har det været: Steffen Brandt, Lis Sørensen Anne Linnet, Michael Falch, og Sko/Torp.

Her fortæller Søren Sko om sin oplevelser med Kor72.

 Dyk ned i scrapbogen

1970’erne

1986

1998

2015

2016

2017

2018

2019

2020